Album Reviews

Steen Chr. Steensen
Klassisk, September 2023

LULLY, J.-B.: Acis et Galatée [Opera] (Maggio Musicale Fiorentino, 2022) (NTSC) Dynamic DYN-37971
LULLY, J.-B.: Acis et Galatée [Opera] (Maggio Musicale Fiorentino, 2022) (Blu-ray, HD) Dynamic DYN-57971

Operakongens sidste opera

Selv om der både er drama og død, så er stykket let og flydende som et hyrdespil.

Det har varet en spektakular aften den 6. september 1686 i slottet Chateau d’Anet, da Lully fik opfort sin nyeste opera til en fest for Frankrigs tronarving. Der var to konger i Frankrig pa det tidspunkt: solkongen Ludvig 14. og operakongen Jean-Baptiste Lully, og de stralede pa hinanden denne aften, sadan som det var kutyme. Kunsten hyldede kongen – kongen hyldede kunsten. Udgangspunktet var en fortalling fra Ovids ‘Metamorfoser’ om karligheden mellem den dodelige Acis og vandnymfen Galatea, og om hvordan kyklopen Polyphemus af jalousi slar Acis ihjel, hvorefter guden Neptun (et billede pa solkongen) griber ind, opliver Acis og transformerer ham til en udodelig flodand. Lully kaldte sit vark en ≫pastorale heroique≪, og selv om der bade var drama og dod, sa er stykket let og flydende i sin karakter som et yndefuldt hyrdespil.

Det er i hvert tilfalde den karakter, instruktoren Benjamin Lazar har valgt i denne iscenesattelse ved de beromte operafestspil i Firenze, og i en fantasifuld, farverig scenografi har han sogt at genskabe stemningen af fest fra forsteopforelsen – pa nutidens pramisser. I prologen render en flok glade mennesker i spraglet toj rundt og forbereder forestillingen, tror man, men det spraglede fortsatter resten af operaen med en blanding af skov, antikke mobler, store larreder i renassancestil og planter alle steder. En frodig baggrund for en pastorale. Selv den grumme kyklop ligner mest en ufarlig Trolderik med hangevom. Det bliver aldrig tragisk, og det er heller ikke meningen fra Lullys side.

Til gengald bliver der abnet for en sprudlende kilde af medrivende musik med dirigenten Federico Maria Sardelli i spidsen. Han gar autentisk til varks og dirigerer i passager med en dirigentstok, som han banker i gulvet pa forste slag i takten. Men ellers er det netop de dansante, poetiske kvaliteter i musikken, der bliver trukket frem. Understottet af en rakke gode, stilbevidste solister.

Som et kuriosum skal det navnes, at Lully selv dirigerede med en stok, at han under opforelsen af sit ‘Te Deum’ aret efter kom til at ramme sin fod, fik en blodforgiftning, som han dode af. ‘Acis et Galatee’ var saledes han sidste komplette opera – og i eftertiden en af de mest populare. Maggio Musicale Fiorentino viser hvorfor. © 2023 Klassisk

...